Begå ikke samme fejl som jeg. Sådan sejrer dine nye gode vaner i hverdagen

Kender du det her: ”Det er dejligt med de mange gode råd. Men efter en uge når jeg er begyndt på arbejde og ungerne i skolen... så er der kommet alt andet i vejen. Og så står jeg tilbage i start”

 

Efter sommerferien er du måske klar til en ny start. Tidspunktet er på sin vis bedre til nye beslutninger end nytår: lyset og fritiden giver os energi og overskud til at kigge på hvad vi vil ændre i vores liv.

Men de gamle vaner ligger på lur, når vi kommer i gang med hverdagen og den gode beslutning om mere motion, mere opmærksomhed på kroppen eller sundere mad bliver til en dårlig samvittighed i stedet for handling.

Har du det også sådan? Så hæng på – der er hjælp at hente!

Det er ikke nok at en ny god vane tager ingen tid. For det er vores opmærksomhed, der er rift om i hverdagen.

 

Det har jeg selv erfaret i foråret. Jeg deler lige min historie her, og bagefter kommer en guide til dig hvordan din nye gode vane overlever hverdagen.

 

Jeg trænede ju-jitsu, japansk kampkunst med spark, slag og kast. Sidste år fik jeg en mindre skade på skulderen. Det fik mig til at tænke, at det nok var spørgsmål om tid hvornår der kom en skade som medfører sygemelding, når jeg nu bruger mine arme dagen lang. Efter en længere tænkepause lagde jeg træningen på hylden .

Derfor måtte jeg i gang med en anden måde at holde musklerne i form. Jeg besluttede mig at lave en enkel øvelse hver dag – da det kun tager 5 minutter, kunne jeg umuligt have for travlt til at lave den! Gæt hvor mange gange jeg fik lavet den.

 

4 gange. Og så glemte jeg den.

 

Jeg var nødt til at lave en ny strategi.

Jeg tog en 15 minutters program fra et motionsblad, og besluttede at lave det 12 gange den næste måneds tid. Jeg skrev datoerne på et stykke papir, og hver gang jeg lavede programmet, tegnede jeg et hjerte på datoen. Så kunne jeg holde øje med, hvor godt det gik med at nå mit mål. Jeg stillede bladet med programmet, gymnastikmåtten og musik fremme i stuen, så min egen 'fitnesscenter' kunne stilles op i ingen tid. Og ikke mindst: jeg lovede mig selv en belønning, når jeg havde fuldført de 12 gange.

Det er blevet til et 'opskrift' jeg stadig følger, fordi det fungerer for mig.
Måske virker det også for dig?

Opskriften deler jeg med dig her.

 

1. Beslut din nye gode vane

Vælg 1 vane, du vil i gang med. Ikke flere. Hellere én du får lavet end flere hvor du giver op på halvvejen.

 

2. Hvor ofte

Vælg, hvor mange gange om måneden du vil lave det. Er det f. eks. at du vil rejse dig fra dit skrivebord med ret ryg, sæt et mål at du skal gøre det mindst 5 gange en dag, så får du et flueben for den dag. Er dit mål at lave den hver dag? Eller er der dage hvor det er OK at du ikke gør det?
Når du vælger antallet af dage, se i din kalender: har du ferie, familiebesøg eller andet, som kan påvirke din nye vane?

 

3. Gør det synligt

Har du en vægkalender, hvor du kan se en måned ad gangen? Skriv antallet af dage på den. Har du ikke en vægkalender, kan du skrive datoerne på et stykke papir og sætte det på køleskabsdøren eller et andet synligt sted. Hver gang du har udført din nye vane, laver du et flueben ved datoen. Sådan kan du (og andre!) følge med om du er godt i gang.

 

4. Beløn dig selv

Vælg en belønning, og skriv det ned under datoerne. Det skal være noget, du ellers ikke ville gøre, få, eller købe. Jeg har valgt både små og store ting: neglelak, stylingkursus, hårpynt. Du skal vælge noget, der motiverer dig og du kan se frem til. Her må du ikke snyde dig selv!

Hvad vil du have mere af i dit liv?

  • Vil du passe bedre på din krop og sind? Hvordan vil du konkret gøre det?
    Gå en ugentlig tur, så du får luftet både kroppen og hovedet?
  • Få jævnligt en behandling, som giver velvære i kroppen og overskud i sindet?
  • Træne 15 minutter 3 gange om ugen, så du bliver stærkere?
  • Bevæge dig på en måde, som aktiverer sovende muskler i din krop, så du bliver stærkere?
  • Stoppe med noget, som du ved, ikke er godt for dig?
  • Lære noget nyt?

Slip for ondt i skuldrene:

Download (for 0 kr.) guide 'Skuldre bløde som smør. 8 øvelser i 8 minutter'. Super enkel måde at slippe for skulder-nakke spændinger, samt forebygge hovedpine, smerter og hold.

Samtidig får du mit nyhedsbrev - og kun mit nyhedsbrev, jeg giver ikke din mail til nogen.
Du kan godt glæde dig til tips og tilbud til mere velvære i hverdagen. Du kan afmelde dig en hver tid.

Something went wrong. Please check your entries and try again.
massage-saara-gedved

Jeg hjælper dig, som døjer med spændinger, ondt i kroppen og har brug for at stresse af.

Saara Talonpoika Lippmann.