Gør ikke som jeg

 

Jeg vil fortælle om en fejl jeg har begået.

Selvfølgeligt har jeg begået flere fejl, men den her vil jeg fortælle om, fordi jeg gjorde det stik modsatte af hvad jeg selv plejer at sige.

 

Her kommer den:

I løbet af efteråret 2016 var jeg blevet gnaven overfor min mand og havde en kort lunte over for min søn på 5 år. Jeg havde svært ved at se det sjove i tingene, svært ved at finde de kreative konstruktive løsninger på hverdagens små og store udfordringer. Noget, jeg ellers plejer at være ret god til.

 

En god ven spurgte om jeg får tanket op.

 

Får jeg selv massage eller anden behandling? Jo, da, det mente jeg i hvert fald, at jeg gjorde. Men ved nærmere eftertanke var det faktisk sjældent, at jeg gjorde det. Der var altid noget andet, der skulle ordnes, noget, som hastede, eller var vigtigere. At få en massage, noget akupunktur eller zoneterapi eller gå en tur, det kunne jeg gøre i næste uge. Eller næste måned.

 

Jeg valgte at følge vennens råd og begyndte med at holde tanke-op-tid hver onsdag formiddag. Få en behandling, gå en tur på en time, lave yoga, sætte musik på og bare lukke øjnene og ligge på sofaen.

 

Forvandlingen kom hurtigt. Mere energi, en tålmodighed, så jeg kunne kende mig selv igen, en konstruktiv tilgang til tingene så jeg igen kunne være mig selv bekendt og fik konfliktniveauet i familien til at falde.

 

 

Men jeg glemte det igen her i januar.

 

Jeg havde lige haft juleferie, og snart ville der være vinterferie – det må da udligne, at jeg ikke lige får tanket op i hverdagene, tænkte jeg. Det udlignede det bare ikke – og efter nogle uger befandt jeg mig i udgangspunktet. Kort lunte og en hverdag, som bare skulle overståes...

 

Denne gang opdagede jeg det selv. Og jeg vidste hvor jeg var havnet, hvorfor og hvad der skulle gøres. 1) En tid til massage 2) yogamåtten er fundet frem 3) en gåtursaftale med en veninde.

 

I bedste fald bringer fejl indsigter med sig. Når man opdager, at man har begået en fejl, kan man undres - Hvordan gik det dog til, at jeg lagde min gode vane på hylden? Næste gang man går i den gale retning, opdager man det hurtigere. Jeg fik en indsigt i hvor meget det betyder, at jeg får tanket op.

 

 

Tjekliste

 

  • Du behøver ikke at få lige så meget som du giver – for mig er ca hver uge en god ratio
  • Har du et job, hvor du bruger dig selv meget – så er det en større nødvendighed at tanke op
  • Der skal ikke være noget præstation eller andet formål – at bruge tanke op-tid til at træne til en halvmarathon dur ikke
  • Du skal ned i gear
  • Ferier, nyt job, øget travlhed kan få os til at glemme vores gode vaner. Når du er faldet af hesten (som jeg gjorde) så handler det om at komme op på den igen hurtigt
  • Tænk, om du kan tanke op sammen med familie, venner eller din partner

 

Hvor er det, du får tanket op?

 

Kærlig hilsen Saara

 

 

Slip for ondt i skuldrene:

Download (for 0 kr.) guide 'Skuldre bløde som smør. 8 øvelser i 8 minutter'. Super enkel måde at slippe for skulder-nakke spændinger, samt forebygge hovedpine, smerter og hold.

Samtidig får du mit nyhedsbrev - og kun mit nyhedsbrev, jeg giver ikke din mail til nogen.
Du kan godt glæde dig til tips og tilbud til mere velvære i hverdagen. Du kan afmelde dig en hver tid.

Something went wrong. Please check your entries and try again.
massage-saara-gedved

Jeg hjælper dig, som døjer med spændinger, ondt i kroppen og har brug for at stresse af.

Saara Talonpoika Lippmann.