Fra konstant smerte under foden til lysten at gå med bare tæer

fra smerter i foden til frihed

Måske har du prøvet hvor trælst det er at have ondt under foden på hver eneste skridt.

Måske en kort tid (som alligevel føles lang) eller over et år ligesom Annette.

 

Her får du en historie om en rigtig sej kvinde og hvordan hun slap for at have konstante smerter i foden.

"Undskyld! Jeg kommer ind med sko på"

 

Det var det første Annette råbte fra entréen. Og så kom hun haltende op ad trappen til klinikken.

Hun kunne nemlig ikke gå uden bløde sko med et særligt indlæg. Ikke en gang gå i bad uden de bløde sko (og indlæg!) Det gjorde alt for ondt under foden. Annette var ellers en stærk kvinde i 50'erne, vant til at bevæge sig hver eneste dag på sit arbejde som indebar pasning af alverdens dyr fra heste til marsvin.

Annette var villig til at "prøve ALT", også Helhed og Justering, som hun have hørt om fra sin nabo.

Så her sad hun i klinikken, og fortalte, hvordan det hele begyndte.

 

En fodoperation med uønskede følger

Annette havde fået en planlagt operation i foden. Såret ville ikke hele og derfor skulle hun gå med foden fikseret i en medicinsk støvle i 3 måneder.

Når hun endelig fik foden ud af støvlen, skulle hun genoptræne. "Jeg skulle gå en hel masse" sagde hun "for de sagde at ellers vil foden aldrig blive god igen".

Men foden begyndte at gøre mere og mere ondt, og efter 11 måneder kom hun endelig igennem til en anden læge, som ultralydsscannede foden.

Resultatet var nedslående: Hælspore og fedtpuden under hælen var ødelagt. Annette fik besked på at hvile foden. Den ødelagte fedtpude ville aldrig blive hel igen, fortalte lægen.

 

Smertefri behandling

Tre måneder efter sad hun i klinikken, klar til alt og med sko på.

 

"Jeg var meget glad for at høre, at Helhed og Justering ikke skulle gøre ondt", sagde Annette. Hun havde tidligere prøvet en behandling (ikke hos mig) som havde fået hende til at ligge i fosterstilling af smerte, uden at det havde hjulpet på foden.

Det gav også mening for Annette, at man behandler hele kroppen, ikke kun foden. For når man er gået så lang tid med en fod som smerter (og inden da 3 måneder med foden fikseret i en støvle) så har resten af kroppen kompenseret for tilstanden.

Der sker ændringer i knæ, hofter og ryg, for de vænner sig til at passe på foden. Når anklen er stiv, skal knæet og hoften gøre ekstra bevægelse. Dermed udtrættes de. Nogle muskler skrumper, og andre muskler bliver overspændte, og leddenes position ændres.

 

Forsigtig begyndelse

Jeg forventede ikke meget efter de første behandlinger. Der var meget lidt bevægelighed i foden, og det inflammerede område omkring hælsporen kunne jeg slet ikke røre ved. Derfor var fokus på forfoden og få bedre bevægelighed og bedre stilling til trædepuden og tæerne (som var kommet i en fejlstilling under opholdet i støvlen). Samt ben, dels bedre cirkulation og færre spændinger. Samt afhjælpe det andet ben, (med i øvrigt en gammel knæskade) som havde båret en stor byrde når foden ikke fungerede.

Efter 1. behandling kunne jeg begynde lige så forsigtigt at behandle området omkring hælsporen. Foden var mere bevægelig og Annette beskrev, at "der er mere liv i foden".

Vi kunne først få tid til en 3. behandling 4 uger senere. Det syntes jeg var lidt spændende, for hvor meget ville de gode resultater gå i sig selv igen i den tid?

 

Smerten fra hælsporen forsvandt efter to behandlinger

Men Annette kom med gode nyheder: "Jeg har fået lyst til at gå med bare fødder" sagde hun. Og hun gik forsigtigt 1-2 minutter ad gangen for ikke at fremprovokere smerten. "Nu gør foden ikke ondt, den føles kun mærkelig".

Det var meget glædeligt, fordi det viste at den blide måde at begynde på havde virket.

Efter 3. behandling viste hun at hun kunne begynde at gå med lidt forskellige sko (og ikke kun med de super bløde). Samt lidt efter lidt at gå uden indlæg. For selv om indlæg havde hjulpet hende godt, havde de også fikseret hælen, så foden blev træt og øm efter en hel dag.

 

Vedholdenhed

Det har haft en kæmpe betydning til forløbet, at Annette, trods for en lang tid med en støvle i foden, bevægede sig hver dag. F. eks. når hun ikke kunne gå sin 6 km morgentur med hundene, tog hun turen på ladecykel.

 

Storetåen var vredet ind i en fejlstilling under fikseringen i støvlen. Annette arbejdede målrettet på at få den på plads igen. Det har gjort en kæmpe forskel, da storetåen er blevet påvirket hele tiden til at rette sig på plads igen.

 

Frihed til at bevæge sig uden smerte

Annette vil fortsætte med at gå til behandling, for der er hoften, ryggen og andet som også gør ondt. Men som hun ikke har tænkt så meget over, fordi smerten i foden var så altoverskyggende.

Nu kan hun gå med bare tæer indenfor, bruge forskellig slags sko og ikke mindst passe sine dyr uden smerte i foden.

Smerten er væk, foden fungerer og Annette kan have overskud til alle de dyr og mennesker hun skal tage sig af i sit arbejde.

 

Vil du have den samme behandling som Annette fik?

Hvad er det du skal investere?

Tid: Det tager som regel 1,5 t. Men reserver for sikkerheds skyld 2 timer, for så har vi ikke travlt.

Selv om man ofte kan mærke forbedringer allerede efter første behandling, vil jeg anbefale at få en 3-5 behandlingers serie fordi især skavanker og smerter, som har varet en tid har nået at ændre på kroppen, og kroppen har brug for tid og at komme sig trinvis.

Lige nu er det få penge du skal investere for at få det bedre, fordi jeg er under uddannelse i Traditionel finsk mobiliseringsterapi. Jeg regner med at blive færdig i november. "Elevbehandlingsprisen" bliver lige så stille højere, jo flere kurser jeg tager.

Se aktuel pris og book en tid her: https://massagemednarvar.youcanbook.me/

Har du brug for at lære mere om Traditionel finsk mobiliseringsterapi, så er her en anden klients fortælling: https://massagemednaervaer.dk/2024/02/07/ikke-laengere-ondt-...

og her kan du læse hvad det er for en behandling: https://massagemednaervaer.dk/2023/12/19/det-her-maa-jeg-lae...

og her er den organisation, som er ansvarlig for uddannelsen, med links til forskning og dokumentation (på engelsk): https://kansanlaakintaseura.fi/eng

Slip for ondt i skuldrene:

Download (for 0 kr.) guide 'Skuldre bløde som smør. 8 øvelser i 8 minutter'. Super enkel måde at slippe for skulder-nakke spændinger, samt forebygge hovedpine, smerter og hold.

Samtidig får du mit nyhedsbrev - og kun mit nyhedsbrev, jeg giver ikke din mail til nogen.
Du kan godt glæde dig til tips og tilbud til mere velvære i hverdagen. Du kan afmelde dig en hver tid.

Something went wrong. Please check your entries and try again.
massage-saara-gedved

Jeg hjælper dig, som døjer med spændinger, ondt i kroppen og har brug for at stresse af.

Saara Talonpoika Lippmann.