Sådan får du nervesystemet ned i gear

Her får du en nem 2-5 minutters metode til at få nervesystemet ned i gear med det samme.

 

Øvelsen hjælper dig til at komme fra alarmberedskab til den tilstand, hvor krop og sind slapper af og regenererer.

Og afslapningstilstanden har vi brug for. Det er ikke kun for hyggens og velbehagets skyld. Det er der, at kroppen fordøjer, vedligeholder og heler.

 

Det er med andre ord livsvigtige processer, som foregår i kroppen og hjernen mens vi bruger tid på til at "bare være" eller laver noget som får os til at føle os godt tilpas.

 

Travlhed og bekymringer (uanset om det er om ens eget liv eller om verdens tilstand) gør at det bliver sværere at finde ro, selv om man fik tid til det.

Genvej til ro

Derfor vil jeg dele en genvej med dig. Den er en kort øvelse, hvor man påvirker nervesystemet gennem øjenbevægelser (forklaring findes længere nede i mailen). Så du kan lettere komme til tilstanden, hvor din krop og dit sind regenererer.

Følg med på videoen (2. min 4 sek)

Øvelsen laves bedst liggende, men du kan også lave den siddende. Den er rigtig god at lave inden du skal sove.

Her får du øvelsen også på skrift

  1. Kryds fingrene bag nakken. Lige der, hvor nakken og kraniet mødes.
  2. Løft hænderne en smule op, så du trækker huden i nakken et par millimeter opad. Bevægelsen er meget lille, men du kan mærke det i huden i nakken. Du har god kontakt mellem hænderne og nakken/kraniet.
  3. Kig til højre uden at bevæge hovedet. Du bevæger kun øjnene. Kig så langt ud til højre, som det er behageligt. Evt. fokuser på din albue.
  4. Bliv ved med at kigge til højre indtil du mærker et tegn på afslapning: det kan være trang til at gabe eller sukke. Der kan gå kort tid eller nogle minutter.
  5. Når du mærker et tegn på, at du slapper af, så kig lige frem.
  6. Det samme til venstre: kig til venstre uden at bevæge hovedet. Du bevæger kun øjnene. Kig så langt ud til venstre som det er behageligt. Evt. fokuser på din albue.
  7. Bliv ved med at kigge til venstre, indtil du mærker et tegn på afslapning: det kan være trangen til at gabe eller sukke. Der kan gå kort tid eller nogle minutter, så bliv ved.
  8. Når du mærker et tegn på, at du slapper af, så kig lige frem.

Det var øvelsen!

 

Hvordan kan det være, at sådan en ”bevæg dine øjne -øvelse” kan få dig til at slappe af?

I den her øvelse stimulerer vi vores største nerve: vagusnerven. Vagusnerven forbinder hjernen og de indre organer, og nervens virke har også forbindelse til øjenmusklerne.

Den her måde at bevæge øjnene stimulerer nervens forreste gren. Den forreste gren påvirker sindstilstanden og kroppen, således at man bliver afslappet og tryg.

Gentagelse skaber ekstra effekt

Øvelsen kan bruges som akuthjælp, men bedst effekt får du ved at lave øvelsen hver dag f. eks ved sengetid. Eller flere gange om dagen. Gentagelsen gør, at nervesystemet ”lærer vejen til afslapning”. Dermed får du generelt nemmere ved at finde ro.

 

Slip for ondt i skuldrene:

Download (for 0 kr.) guide 'Skuldre bløde som smør. 8 øvelser i 8 minutter'. Super enkel måde at slippe for skulder-nakke spændinger, samt forebygge hovedpine, smerter og hold.

Samtidig får du mit nyhedsbrev - og kun mit nyhedsbrev, jeg giver ikke din mail til nogen.
Du kan godt glæde dig til tips og tilbud til mere velvære i hverdagen. Du kan afmelde dig en hver tid.

Something went wrong. Please check your entries and try again.
massage-saara-gedved

Jeg hjælper dig, som døjer med spændinger, ondt i kroppen og har brug for at stresse af.

Saara Talonpoika Lippmann.