“Hvorfor kan jeg ikke finde ‘Gravidmassage’ på din side?”
"Hvorfor kan jeg ikke finde ”Gravidmassage” på din side?”. Det spurgte Anne i en mail.
Jeg giver massage til gravide, ikke tvivl om det.
Men jeg har ikke en særlig behandling, der hedder gravidmassage.
Min erfaring er, at de gravides behov er lige så forskellige, som alle andres behov.
Derfor vil jeg ikke lave en 'standardbehandling' som man skal vælge som gravid, men vil hellere at du som gravid vælger en behandling, og fortæller mig at du er gravid. Så finder vi ud af hvordan vi sætter behandlingen sammen for dig.
Først får vi en snak om hvad du har brug for og om der evt. er nogle hensyn, jeg skal tage. På briksen ligger du bekvemt på siden, støttet af puder, så du kan slappe af i både ryg, nakke, arme og ben.
Anne fik sin massage og fik løsnet generende spændinger i ryg og baller.
Se behandlingerne her: https://massagemednaervaer.dk/behandlinger-massage/