DENNE BEHANDLING ER FOR DIG, SOM HAR GENSTIRIDIGE SMERTER ELLER BEGRÆNSNINGER I MUSKLER ELLER LED

Kombibehandling

Denne behandling er for dig, som har genstridige smerter eller begrænsninger i muskler eller led.

Jeg har god erfaring med især:

  • Fodproblemer, f. eks hælspore eller akillessenebetændelse
  • Lændesmerter
  • Overbelastninger i skulderen

Måske har du gået længe med problemet og prøvet både aflastning, øvelser og måske forskellige behandlinger for at komme det til livs?
Vil du igen kunne gå ture uden at skulle stoppe på grund af smerterne, genoptage gymnastik eller fitness og have en hverdag, hvor du ikke føler dig begrænset?

Hvem er jeg, og hvad kan jeg love?

I behandlingen trækker jeg på min alsidige uddannelse og erfaring som massageterapeut og behandler inden for finsk muskel- og ledmobilisering.

Jeg er uddannet massageterapeut (RAB) med 15 års erfaring. Både i egen klinik, som ansat i en kiropraktorklinik og på forskellige virksomheder. Derudover er jeg uddannet i Finsk Muskel- og Ledmobilisering (Kalevalainen jäsenkorjaus©) i Finland samt har taget kurser i laserterapi, bindevævsmassage, kinesiotape og bækkendysfunktion.

Jeg kan love, at jeg gør mig umage for at hjælpe dig.

Min erfaring er at smerter i foden, lænden og skulderen ofte kan afhjælpes helt eller alternativt lindres så det bliver muligt at have en god hverdag. Der er forskel på om man har døjet med problemet i kort eller lang tid, hvad man laver til dagligt og om der er kroniske sygdomme og helbredstilstanden i øvrigt.

behandling af skulder

”Her 5 uger efter tredje behandling går det rigtig godt, jeg har næsten ikke mærket noget til min fod. Dvs. den virker normalt igen, jeg har fået mit mobilitet tilbage i foden.

Stivhed og smerter er væk”.

Kvinde 60 år, aktiv kajakroer

 

En klient efter to behandlinger:
”Jeg har gået med ømhed i venstre akillessene (faktisk meget ømhed, hvor jeg bl.a. har prøvet flere ting og holdt pause fra løb – uden held).

Det er helt væk, og jeg løber igen. Synes også, at min ryg har det rart.”

Marlene

”Saara er på alle måder en kompetent, nærværende og grundig behandler, der har en imponerende evne til omhyggeligt og effektfuldt at undersøge, aflæse og behandle de områder, som er ramt, på en måde, hvor jeg føler mig lindret og lettet hver gang, også når jeg ikke selv på forhånd har haft en anelse om, hvor ubehaget eller smerten stammede fra. ”

Marianne Mortensen

HUSK LAGEN OG ET STORT HÅNDKLÆDE.
DU KAN OGSÅ LEJE ET LAGEN OG ET HÅNDKLÆDE FOR KR: 30,-

BETALING ER PÅ MOBILEPAY ELLER KONTANTER

UDEBLIVELSE FAKTURERES SOM UDFØRT BEHANDLING

Pris og praktisk: 

Første konsultation (indledende samtale og kortere behandling): kr. 750,-

I den indledende samtale kortlægger vi både problemet og eventuelle hensyn, begrænsninger og skader. Du kan derfor være tryg ved, at jeg tager de hensyn, som der skal til i din situation.

Efterfølgende behandlinger: kr. 810,-

Et forløb på 3 behandlinger: kr. 2300,-

Behandlingen varer 60-90 min. 

 

Min behandlingsfilosofi

Man hører ofte, at ”det hele hænger sammen”. Men det er ikke tilfældigt, hvordan det hænger sammen, og hvad der skal til for at afhjælpe problemet.

Derfor:

Når det gør ondt i lang tid, er det ofte et resultat af flere kompensationer. Så årsagen skal ofte findes et andet sted end der hvor det gør ondt.

Derfor er denne behandling tilrettelagt sådan, at der på første konsultation er god tid til både samtale og gennemgang af kroppen for at finde de skjulte sammenhænge og påbegynde behandlingen. Derefter lægger vi en plan, som typisk består af et forløb med 2-5 behandlinger samt selvbehandling eller øvelser, som du kan bruge mellem behandlingerne for at øge effekten.

Hvad skal jeg være opmærksom på ved tidsbestilling?

De fleste oplever, at kroppen arbejder videre med behandlingen de næste 2-3 døgn. Derfor er det gavnligt at undgå hård motion de efterfølgende dage. Gåtur er fint, løbetur må du vente med. Af samme årsag er det godt at undgå andre kropsbehandlinger en uge før og en uge efter kombibehandling.

 

Hvad sker der på første konsultation?

  • Vi har en indledende samtale, hvor jeg kan blive klar over problemets omfang, hvad der skal behandles, og hvilke hensyn der skal tages. Og du får en fornemmelse af hvem jeg er, du bliver godt informeret og kan være tryg ved behandlingen.
  • Behandling med en eller flere metoder alt efter problemets beskaffenhed: Finsk Muskel- og Ledmobilisering, massage, bindevævsmassage, laserbehandling, kinesiotape. Så kommer vi i gang med af komme problemet til livs.
  • Vi lægger en plan, hvis der er brug for flere behandlinger.