Spot skurken bag nakkesmerter del 1.

ondt i nakken

Hvorfor har jeg nakkesmerter (igen)?

Har du ondt i nakken, er du ikke alene om det. Hver fjerde har oplevet det indenfor sidste to uger (kilde: netdoktor.dk).

Derfor har jeg skrevet om de 3 største årsager til nakkesmerter, som jeg oplever i min klinik.

Måske kan du få øje på, hvad du skal ændre, for at komme dine nakkesmerter til livs.

 

 

1. Sidder du meget ved skrivebordet?

Hvordan er det helt basale: afstand til skærmen, bord- og stolehøjde, inviterer stolen dig til at rette ryggen eller til at falde sammen? Hviler albuen på bordet når du bruger computeren eller skriver på papir?

Er det på din arbejdsplads, er det også arbejdsgiverens ansvar. Men du kan tage initiativet til at det bliver bedre for alle. Måske har I en god, erfaren arbejdsmiljørepræsentant? Eller skal I have en professionels blik på jeres fysiske arbejdsmiljø?

 

En mere subtil ting som kan give nakkesmerter, er om du ser døren fra dit skrivebord. Når man sidder uden at se indgangsdøren til rummet, vil vores hjerne alligevel gerne holde øje med om der kommer nogen ind ad døren. Små nakkemuskler under kraniekanten er tæt forbundet med vores brug af øjnene. Når vi sidder uden at se døren, spænder disse små muskler konstant. Med nakkesmerter eller hovedpine til følge.

 

 

2. Voksne kan også få ipadnakke.

Der er mange gode serier, spil og e-bøger som vi kan se, spille og læse på tabletten. Der er bare ingen arbejdsmiljørepræsentant hjemme hos os, når vi slænger os i sofaen med yndlingsserien.

Løsning: Sæt et ur til at ringe, inden du går i gang, så du ikke lige snupper et ekstra afsnit (igen). Få tabletten koblet til fjernsynet med en chrome stick, så ser du serien derfra. Skift stilling ofte, så du både sidder, står, går og ligger på maven.

 

Har du lidt ludende holdning normalt, så er det tid til at få styrket ryggen og de dybe mavemuskler og strukket forsiden.

Her kommer du ikke til at svede: https://iform.dk/sundhed/forebyggelse/oevelser-rank-holdning
Vil du gå mere til den: http://marinaaagaardblog.com/2013/09/13/undga-krum-ryg-og-darlig-holdning-3-ret-ryggen-ovelser/

 

 

3. Stress og nakkesmerter

Hvorfor går stress i nakken?
Nakken er påvirket af de to muskler, som er mest påvirkelig overfor følelser. (selvfølgeligt er der mange andre muskler som også påvirker nakken)
Trapezius, som sidder i nakken og dækker skulderåget og en del af området mellem skulderblade.
Tyggemusklen. Spændinger i tyggemusklen spreder sig i nakken.

Følelse af modgang får disse muskler til at spænde op. Det samme mønster ses hos dyrene: når nogen vil have dyrets kødben, rejser det pels og gør sig større ved at spænde i trapezius-musklen. Dyret snerrer og der spænder det i tyggemusklen.

Vi har ikke pels og vi snerrer for det meste i overført forstand. Men i vores nervesystem er mekanismen den samme: vi spænder de to muskler ved modgang. Derfor er det svært at få skuldrene til at falde ned når man er stresset.

 

Feedback fra musklerne til hjernen

Der er et feedback system. Kroppen fortæller til din hjerne, at den spænder, og at du dermed er under pres. At få hjulpet muskelspændingerne, om det så er ved massage, afslapningsøvelser eller træning, er med til at bryde en ond cirkel.

Nakkesmerter kan være det første tegn på, at tignene presser dig mere end godt er. Heldigvis er der hjælp at hente, det kan være hos din læge men du kan også se på nettet, se fx psykologbeck.dk og mange andre.

 

Sådan spotter du skurken

 

Har du lidt ondt i nakken, eller nakkesmerter kommer og går?

Tag det emne som er mest oplagt for dig, og gå i gang med at få styr på det. (Der kommer flere emner i næste blogindlæg)

 

Plager nakkesmerterne dig?

Få hjælp til det. Vælg det, som du enten har god erfaring med, eller det som tiltaler dig. Det kan være massage, kraniosakralterapi, kiropraktor eller noget helt andet. Når toppen af smerten er væk, er det nemmere at tænke klart og få øje på, hvad der ligger bag.

 

Du kan både forebygge og afhjælpe ondt i nakken med enkle daglige øvelser for nakke-skulderområdet. Få "Skuldre bløde som smør. 8 øvelser i 8 minutter" her for 0 kr.

Slip for ondt i skuldrene:

Download (for 0 kr.) guide 'Skuldre bløde som smør. 8 øvelser i 8 minutter'. Super enkel måde at slippe for skulder-nakke spændinger, samt forebygge hovedpine, smerter og hold.

Samtidig får du mit nyhedsbrev - og kun mit nyhedsbrev, jeg giver ikke din mail til nogen.
Du kan godt glæde dig til tips og tilbud til mere velvære i hverdagen. Du kan afmelde dig en hver tid.

Something went wrong. Please check your entries and try again.
massage-saara-gedved

Jeg hjælper dig, som døjer med spændinger, ondt i kroppen og har brug for at stresse af.

Saara Talonpoika Lippmann.